Tag-arkiv: Velfærd

Kommunerne mangler milliarder de kommende år

De danske kommuner skal tilsammen bruge 4,4 milliarder kroner ekstra i de kommende fem år, hvis velfærden skal forblive den samme. Det viser nye beregninger fra FOA.

Mens regeringen i disse dage forhandler om den kommende finanslov og det omprioriteringsbidrag, der betyder kommunale besparelser, så står kommunerne allerede inden omprioriteringsbidraget er indført i en situation, hvor de mangler penge.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Finanslov giver ingen varig velfærd

Det bliver de svageste i vores samfund, der kommer til at betale for regeringens finanslov. Det mener FOAs formand, Dennis Kristensen, der frygter, at finansloven vil øge uligheden i samfundet.

Regeringen vil afsætte midler til at lave en national handlingsplan for demens, sikre handlingsplan for ældre medicinske patienter og prioritere en bedre pleje og behandling af de svageste ældre. Alt sammen gode tiltag, der er behov for, mener FOA. Problemer er blot, at både demenshandlingsplanen og den bedre pleje af de svageste ældre skal finansieres via satspuljen.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Overraskende, skuffende og uforståeligt

FOAs formand kritiserer kommuneaftalen, der nu stemmes igennem med hjælp fra oppositionen.

Forbundsformanden i FOA, Dennis Kristensen, kalder det både ”overraskende, skuffende og uforståeligt”, at V-regeringens aftale med kommunerne, der reelt vil betyde nulvækst, nu stemmes igennem med hjælp fra de partier, der i valgkampen argumenterede for vækst i den offentlige sektor.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: TV2-afsløringer stiller spørgsmål ved udlicitering

Udlicitering sker på fejlagtigt grundlag, afslører TV2-program. Kommuner gambler med velfærden, når de accepterer dumpingtilbud, advarer Dennis Kristensen, FOA.

Her til aften afslørede TV2-programmet ’Velfærd til salg – pleje under pres’ en række groteske og uværdige forhold hos et af de private plejehjem, der er blevet fremhævet som et fyrtårn inden for privat ældrepleje.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Det rigtige valg handler om velfærd

Valget bliver afgørende for den fremtidige velfærd. Samtidig skal dagpengespørgsmålet på dagsordenen, mener FOA.

Den længe ventede valgkamp er officielt skudt i gang. I juni skal danskerne afgøre, hvem der skal lede landet de kommende fire år.

Velfærd ser ud til at blive et centralt tema i valgkampen, og det glæder Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.
Læs resten

Del dette :
Share

Færre ansatte i kommunerne til næste år

Der bliver færre ansatte i næsten halvdelen af landets kommuner til næste år. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for FOA.

Der kommer næste år til at være færre kommunalt ansatte i næsten halvdelen af landets kommuner.

Det viser en ny undersøgelse blandt kommunernes økonomichefer, som Epinion har foretaget for FOA.

”Jeg synes, det er meget foruroligende. Det er efterhånden ved at blive det faste billede, at Folketinget beslutter en ramme om den danske økonomi, og så gør kommunerne noget helt andet,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

I undersøgelsen fremgår det, at 20 procent af økonomicheferne forventer færre ansatte allerede i løbet af i år, og hele 46 procent regner med færre ansatte til næste år.

Undersøgelsen har udgangspunkt i de 70 kommuner, som allerede har budgetterne klar. Dermed er der en stor sikkerhed i undersøgelsens resultater. De resterende 28 kommuner skal senest i dag have deres budgetter klar.

”Det er ved at være alvorligt det her. Kommunerne snyder borgerne for bedre kvalitet, og den danske økonomi bliver snydt for et bidrag til væksten. Folketinget må sætte sig igennem over for kommunerne og sige, at de ikke kan leve med, at de spænder ben for det, de sætter i værk,” siger Dennis Kristensen.

Resultaterne fra undersøgelsen afslører samtidig, at serviceniveauet i kommunerne vil falde til næste år. 4 ud af 10 kommuner svarer nemlig, at de vil bruge færre penge på service til næste år end i år.

”Regeringen gentager igen og igen, at den holder hånden under beskæftigelsen, mens kommunerne forøger arbejdsløsheden. Det er da absurd,” siger Dennis Kristensen.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 23. september til 7. oktober. 70 kommuner, der alle har vedtaget deres budgetter for 2015, har deltaget i undersøgelsen.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Vedhæftede filer:
EpinionFaerreAnsatteOkt2014.pdf

Del dette :
Share

FOA: Venstres udgiftsstop er den gale vej

FOA tager med tilfredshed mod Venstres øgede fokus på kræft- og sundhedsområdet. Men FOA undrer sig over afgørende elementer i Venstres nye finanslovsudspil.

”Venstre vil nu give skattelettelser for fem nye milliarder kroner. Det er snarere det modsatte, der er brug for. Der er brug for at genoprette velfærd og service, ikke at udhule den offentlige sektor.”

”Venstre vil også give en milliard kroner til sundhedsområdet, og det vil vi gerne rose. Men der er altså ikke brug for at give praktiserende læger en udvidet adgang til at visitere patienter til privathospitaler.

Det ligner umiddelbart en genudsendelse af Venstres årelange sag om overbetaling af privathospitalerne,” fortsætter Dennis Kristensen.

”For det tredje synes det efterhånden også mere end svært at gennemskue, hvad Venstres økonomiske politik egentlig betyder. Tidligere gik partiet ind for nulvækst. Nu hedder det et udgiftstop i det nye forslag. Men hvad er forskellen,” spørger Dennis Kristensen.

”En dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at nulvækst vil betyde op mod 20 milliarder kroner færre til offentligt forbrug i 2020 – eller 28.000 færre offentligt ansatte end planlagt.

Mon ikke det giver samme resultat, hvad enten politikken hedder ”nulvækst” eller ”udgiftsstop”?

”Det virker desværre som talgymnastik. Men problemet er, at det rammer rigtige mennesker, der har brug for velfærden og de mennesker, der leverer kernevelfærden for danskerne. Der kommer mindre velfærd. Og færre til at levere den,” siger Dennis Kristensen.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Del dette :
Share