Tag-arkiv: Skattelettelser

FOA: En ussel aftale om kontanthjælp

De fattige bliver nu fattigere. De rige kan se frem til nye skattelettelser. Sådan ser den nøgterne udgave af det nye forlig om kontanthjælpen ud, mener FOA.

”Det er en tragisk dag for nogle af de mennesker, der har det allersværest i vores samfund. Regeringens nye opreklamerede moderne kontanthjælpsloft har vist sig at være simple og usle besparelser. Reglen om 225 timers arbejde for at få kontanthjælp både genindføres og udvides. Havde man så blot sagt, at det var både en ret og en pligt med de 225 timers arbejde. Men kontanthjælpsmodtagere har åbenbart ingen rettigheder, kun pligter,” siger FOAs næstformand Mona Striib, og spørger politikerne, hvor de vil skaffe jobbene til ofte meget sårbare mennesker på kontanthjælp.
Læs resten

Del dette :
Share

Kommuner har forregnet sig med skattelettelser – mangler millioner i budgetterne

Regeringen har lovet kommunerne kompensation for skattelettelser, men optimistismen i en række kommuner har været stor, da kompensationen blev indregnet i budgetterne. Der mangler mange millioner i flere kommuner, og det bekymrer FOA
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Venstres udgiftsstop er den gale vej

FOA tager med tilfredshed mod Venstres øgede fokus på kræft- og sundhedsområdet. Men FOA undrer sig over afgørende elementer i Venstres nye finanslovsudspil.

”Venstre vil nu give skattelettelser for fem nye milliarder kroner. Det er snarere det modsatte, der er brug for. Der er brug for at genoprette velfærd og service, ikke at udhule den offentlige sektor.”

”Venstre vil også give en milliard kroner til sundhedsområdet, og det vil vi gerne rose. Men der er altså ikke brug for at give praktiserende læger en udvidet adgang til at visitere patienter til privathospitaler.

Det ligner umiddelbart en genudsendelse af Venstres årelange sag om overbetaling af privathospitalerne,” fortsætter Dennis Kristensen.

”For det tredje synes det efterhånden også mere end svært at gennemskue, hvad Venstres økonomiske politik egentlig betyder. Tidligere gik partiet ind for nulvækst. Nu hedder det et udgiftstop i det nye forslag. Men hvad er forskellen,” spørger Dennis Kristensen.

”En dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at nulvækst vil betyde op mod 20 milliarder kroner færre til offentligt forbrug i 2020 – eller 28.000 færre offentligt ansatte end planlagt.

Mon ikke det giver samme resultat, hvad enten politikken hedder ”nulvækst” eller ”udgiftsstop”?

”Det virker desværre som talgymnastik. Men problemet er, at det rammer rigtige mennesker, der har brug for velfærden og de mennesker, der leverer kernevelfærden for danskerne. Der kommer mindre velfærd. Og færre til at levere den,” siger Dennis Kristensen.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Del dette :
Share