Tag-arkiv: Kommuner

FOA: Værdighed i kommunerne bør følges af troværdighed

Der er fine ting i finanslovsforliget, som er rosværdige set fra FOAs stol. Men den dramatiske effekt af finansloven er gemt til allersidst i den nye aftale, og kaldes nu ”et ændret udgiftsloft”. Barnet har mange navne. I sommers hed det omprioriteringsbidrag og ville koste kommunerne 7,5 milliarder kroner i årene 2017-2019.

”Men omprioriteringsbidraget har jo ikke meget at gøre med at yde et bidrag. Det er nærmere en benhård Claus Hjorth-skat på kommunernes velfærd. Kommunerne har selv kaldt det for ”rå nedskæringer”. Og FOA er alvorligt bange for, at gaverne i finansloven om billigere biler, mere politi, arveafgiftslettelser, afskaffelse af NOX-afgift og så videre hentes ved dramatiske kommunale nedskæringer, der også betyder fyringer af tusindevis af kommunalt ansatte,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.
Læs resten

Del dette :
Share

Kommunerne mangler milliarder de kommende år

De danske kommuner skal tilsammen bruge 4,4 milliarder kroner ekstra i de kommende fem år, hvis velfærden skal forblive den samme. Det viser nye beregninger fra FOA.

Mens regeringen i disse dage forhandler om den kommende finanslov og det omprioriteringsbidrag, der betyder kommunale besparelser, så står kommunerne allerede inden omprioriteringsbidraget er indført i en situation, hvor de mangler penge.
Læs resten

Del dette :
Share

Kommuner vælger institutioner frem for dagpleje

Når børnetallet faldet, går det værst ud over dagplejen. Det viser en nyundersøgelse fra Epinion. Kommunerne bør tilbyde uddannelse til dem, der misterderes job, mener FOA.

2015 ser ud til at blive et hårdt år for dagplejerne. Hele 61 procent af kommunerne vil reducere dagplejens andel af den samlede børnepasning i 2015. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for FOA. Kommunerne prioriterer dermed daginstitutioner frem for dagpleje, når de skal skære i antallet af ansatte.

Formanden for FOAs pædagogiske sektor Jakob Sølvhøj har forståelse for, at kommunerne skal nedlægge pladser, når børnetallet falder. Men det ærgrer ham, at dagplejen bliver ramt så hårdt.

”Det er beklageligt, at der vil blive reduceret yderligere i dagplejen. Man kan ikke fortænke kommunerne i, at de er nødt til at nedlægge dagtilbudspladser, når børnetallet falder, men når der skæres så hårdt i dagplejen, så risikerer man mange steder helt at fjerne forældrenes mulighed for at vælge dagpleje til deres børn,” siger Jakob Sølvhøj.

Det er ikke kun dagplejen, men hele børneområdet, som rammes af besparelser.

Antallet af ansatte i dagtilbuddene stiger i 14 procent af kommunerne, men ingen steder stiger det i dagplejen. Tværtimod falder antallet af ansatte i dagplejen i 77 procent af kommunerne, mens det falder i 49 procent af kommunerne inden for dagtilbuddene.

Jakob Sølvhøj frygter, at kommunerne vil sende dagplejerne ud i ledighed, og han opfordrer derfor til uddannelse.

”Kommunerne bør lade dagplejerne gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse i stedet for at opsige dem. Det vil mindske ledigheden og opkvalificere personalet uden store økonomiske omkostninger,” siger Jakob Sølvhøj.

Epinion-undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 70 gennemførte interviews med økonomiansvarlige i de danske Kommuner, hvis budgetter er vedtaget.

Vedhæftede filer:
Epinion_dagtilbud_okt_2014.pdf

Kontaktinformation:
Jakob Sølvhøj, sektorformand, FOA

Del dette :
Share

Job-reformen: Fra ondt til værre

I dag vedtager Folketinget med stor sandsynlighed den nye job-reform. FOA frygter, at de arbejdsløse vil gå fra ondt til værre med reformen, der lægger op til et historisk brud med lediges rettigheder.

”Det er en historisk chance, der forspildes med den nye reform. Omkring 50.000 ledige har måttet se sig smidt ud af dagpengesystemet, og nu vil en række af elementerne i reformen sætte nyt pres på de ledige,” siger næstformand i FOA Mona Striib.

Hun peger på, at den nye reform forringer job-rotationen dramatisk.

”Reformen ødelægger jobrotations-redskabet. Vi har med rotations-ordningen haft en lille succes de sidste fem år, hvor 5000 har fået en erhvervsuddannelse, mens andre 5000 kom i job. Nu afskæres muligheden fra at gå fra ufaglært til faglært, og perspektivet med at få kvalificerede ledige i arbejde. Jobrotation bliver fremover alene for AMU-kurser, og det vil maltraktere dette redskab,” mener Mona Striib.

”Den nye reform lægger også op til et historisk brud med lediges rettigheder, når de skal aktiveres. Der er åbenbart ikke længere ret og pligt for ledige i aktivering, kun pligt. Folketinget bryder med et historisk princip, når det offentlige fra 2015 fastsætter timesatsen under aktivering. Indtil i dag har det ellers været reglen, at aktivering følger gældende overenskomst,” påpeger Mona Striib.

Reformen giver kommunerne langt større spillerum. Det er godt nok, hvis kommunerne er dygtige til opgaven, men erfaringen viser også, at kommunernes indsats for ledige er af stærkt varierende kvalitet.

”FOA mener, retssikkerheden for ledige sættes på spil med manøvren. Helt nye dataoplysninger skal nu være til rådighed for kommuner og private aktører, f.eks. oplysninger fra praktiserende læger. Fordi man mister sit arbejde er man ikke pr. definition et socialt eller medicinsk tilfælde. Det er tale om en mistænkeliggørelse af ledige, som overhovedet ikke hører hjemme i dag,” siger Mona Striib.

Kontaktinformation:
Mona Striib, Næstformand, FOA

Del dette :
Share

FOA: Rystende stor usikkerhed om udlicitering

Ny rapport sår kraftig tvivl om de positive effekter ved at udlicitere og konkurrenceudsætte inden for det offentlige.

Når du skal købe bil, kigger du på to ting: Pris og kvalitet. Høj kvalitet for få penge betyder, at du har gjort et godt køb.

Det offentlige bruger hvert år knap 100 milliarder kroner på serviceydelser, der løses af det private. Men ny forskning viser, at vi ikke kender den samfundsøkonomiske virkning og konsekvens.

”Det er stærkt bekymrende. Vi ser en stigende brug af udlicitering i kommuner og regioner, men der er reelt ingen dokumentation for, at der virker. Samtidig viser forskningen, at det forringer medarbejdernes forhold,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Forskerne har gennemgået 25 særligt udvalgte danske og udenlandske undersøgelser, der er lavet i de seneste fire år, og som er af en tilstrækkelig høj metodisk kvalitet til, at man kan udlede noget fra dem.

En lille overvægt at de danske undersøgelser viser en besparelse for det offentlige, når opgaver konkurrenceudsættes. Men effekterne er meget spredte og svinger fra en 40 procents besparelse til en 68 procents fordyrelse samt alt imellem.

Om kvaliteten fastslår forskerne, at lige så mange undersøgelser viser en forværring, som det modsatte. Og når vi ikke kender kvaliteten, at det, vi betaler for, er det meget svært at vurdere den samfundsøkonomiske gevinst.

Til gengæld er der temmelig god dokumentation for, at medarbejdernes forhold forringes, når offentlige opgaver konkurrenceudsættes. Det presser løn og arbejdstid og fører til faldende jobtilfredshed, motivation og trivsel blandt medarbejderne.

”I FOA ser vi de negative effekter, når spare-øvelser maskeres som privatisering. Det her bør være en opvågnings-opkald for alle de embedsmænd og politikere, der har haft en nærmest blind tiltro til, at konkurrenceudsættelse altid gavner samfundet,” siger Dennis Kristensen.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Del dette :
Share

Kommuner forærer opgaverne til private

6 ud af 10 kommuner siger, at de vil byde på egne opgaver i et kontrolbud. Men i realiteten er det kun få kommuner, der gør det. Kommunerne risikerer at forære opgaverne væk til private, mener FOA og 3Fs offentlige gruppe.

6 ud af 10 kommuner har skrevet i deres udbudspolitik, at de vil lave kontrolbud, når de udbyder opgaver – det vil sige selv byde på egne opgaver. Det viser en gennemgang af de kommunale udbudspolitikker, som FOA har lavet. Men i realiteten er det kun 30 kommuner, der har lavet kontrolbud i løbet af de sidste to år, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde. Til sammenligning indgås der i Danmark kontrakt om cirka 1200 EU-udbud af tjenesteydelser om året, hvoraf hovedparten kommer fra kommunerne.

”Kommunerne holder ikke hvad de lover. De risikerer derfor at forære opgaverne til private leverandører uden først at undersøge, om de selv er konkurrencedygtige, hvis de følger den standard, der er skitseret i udbudsmaterialet,” siger FOAs formand, Dennis Kristensen.

Erfaringen viser ellers, at kommunerne ofte er konkurrencedygtige, når de selv byder på opgaverne. Næsten halvdelen af kontrolbuddene vinder nemlig opgaverne i udbudsrunderne, viser rapporten fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde.

Kun på rengøringsområdet kniber det. Og det skyldes ifølge 3Fs offentlige gruppe, at private selskaber underbyder hinanden, når de byder på rengøringsopgaver.

”Kommunerne tillader, at de private selskaber underbyder hinanden, uden at de ser realistisk på kvaliteten af de tilbud, de får ind. I alt for mange tilfælde viser det sig så bagefter, at kommunerne alligevel ikke fik det, de havde drømt om med det resultat, at kontrakten bliver ophævet og opgaverne taget tilbage til det offentlige,” siger Ellen Lykkegård, formand for 3Fs offentlige gruppe.

Både FOA og 3F mener, at der bør være en fair konkurrence ved udlicitering og konkurrenceudsættelse. De opfordrer derfor regeringen til at forpligte kommunerne til at lave kontrolbud.

”Det er ikke godt nok med fine hensigtserklæringer i de kommunale udbudspolitikker. Kommunerne skal forpligtes på at følge dem,” siger Dennis Kristensen.

FOA og 3F vil nu kigge nærmere på, hvorfor der er så få kommuner, som lever op til deres egen politik for udbud og konkurrenceudsættelse.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA
Ellen Lykkegård, Formand for 3Fs offentlige gruppe

Del dette :
Share

Kommuner sænker serviceniveauet til næste år

4 ud af 10 kommuner vil bruge færre penge på service til næste år, end de gør i år. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for FOA.

Der skal bruges færre penge på offentlig velfærd. Det viser en ny rundspørge, som Epinion har foretaget blandt kommunernes økonomichefer. Her siger godt 4 ud af 10, at de forventer at bruge færre penge på service i 2015, end de gør i år.

”Kommunerne har åbenbart helt uafhængig af, hvad Christiansborg-politikere måtte mene, besluttet sig for at sænke serviceniveauet på en række områder til næste år,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.

De ældre er en af de grupper, som kommunerne har i kikkerten. Selvom kommunernes samlede serviceudgifter til ældreområdet til næste år stiger, og kommunerne forventer at ansætte flere medarbejdere på området, så vil mere end halvdelen af kommunerne bruge færre penge pr. ældre til næste år. Og det ærgrer FOAs formand.

”Den enkelte ældre borger kan jo ikke mærke, at kommunerne tilsammen bruger flere penge på ældreområdet, for det er jo blot et udtryk for, at der er kommet flere ældre. Hvis kommunerne ikke bruger lige så meget mere, som den demografiske udvikling lægger op til, så falder den mængde penge, der bliver brugt pr. ældre jo. Og så bliver oplevelsen for den enkelte ældre en nedgang i servicen,” siger Dennis Kristensen.

FOA dokumenterede tidligere i år, at den milliard, som regeringen har tilført til ældreområdet, er faldet i et hul af kommunale besparelser, og derfor ikke er en milliard kroner værd.

”Det er ikke rimeligt, at kommunerne år efter år kan skrue ned for serviceniveauet. Kommunerne siger, at de kan spare, fordi de har succes med rehabilitering og velfærdsteknologi. Og begge dele kan være fint. Men det kan ikke forklare, hvorfor kommunerne vil skære på det samlede serviceniveau,” siger Dennis Kristensen.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 23. september til 7. oktober. 70 kommuner, der alle har vedtaget deres budgetter for 2015, har deltaget i undersøgelsen.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

Vedhæftede filer:
Epinion_serviceforringelse_og_aeldre_okt_2014.pdf

Del dette :
Share

Uretfærdigt: Handicaphjælpere mister løn og 6. ferieuge

Mange personer med handicap og deres handicaphjælpere har oplevet store forringelser af løn- og arbejdsvilkår. Danske Handicaporganisationer og FOA vil råbe politikerne op.

Slut med 6. ferieuge. Væk med overtidsbetaling. Færre tillæg for natarbejde og dårligere barselsorlov! Tusindvis af personer med handicap og deres handicaphjælpere oplever i disse år markante forringelser af løn- og arbejdsforhold.

Derfor går Danske Handicaporganisationer og FOA nu sammen i et forsøg på at råbe politikerne på Christiansborg op. Det er nemlig lovgivningen, der har åbnet for, at kommuner fører en ny praksis med ikke at give tilskud til en række almindelige lønudgifter.

”Handicaphjælpernes løn- og arbejdsforhold har ikke kun betydning for handicaphjælperne selv, men også for de personer med handicap, der har brug for den nødvendige hjælp i tilværelsen. Gode løn- og arbejdsforhold er med til at sikre stabil hjælp af høj kvalitet,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

”Det er hamrende urimeligt. Handicaphjælperne skal have ordentlige vilkår. Det er et politisk ansvar at sørge for, at lovgivningen ikke fører til løndumping for handicaphjælpere,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Kommunerne har i stigende grad brugt en række nye muligheder i lovgivningen til at forringe handicaphjælpernes vilkår.

I vejledningen til den såkaldte BPA-ordning har man nemlig indskrevet, at det ikke er et krav, at kommunerne udmåler omkostninger til 6. ferieuge og en række såkaldte fritvalgselementer.

Ordningerne administreres forskelligt i landets kommuner, men mange steder forringes vilkårene for handicaphjælperne, der også kan få skåret i deres aften- nat- og weekendtillæg. Samlet kan det eksempelvis handle om op til 3.000 kroner mindre i månedsløn og tab af den 6. ferieuge.

Det specielle ved BPA-ordningerne er, at det er personen med handicap, der selv er arbejdsgiver for handicaphjælperne. Men da det samtidig er kommunen, der udmåler tilskuddet, er arbejdsgiverne altså bundet til de løn- og ansættelsesvilkår, som kommunen fastsætter.

Så selv om kommunerne altså ikke har arbejdsgiveransvaret, gør lovgivningen det muligt, at de kan skære i dele af ansættelsesvilkårene. Danske handicaporganisationer og FOA enige om, at udviklingen er til ugunst for både personer med handicap og handicaphjælperne.

Det vil koste i omegnen af 100 millioner kroner at rette op på en urimelig lovgivning, der har forringet løn- og arbejdsvilkår for et stort antal mennesker.

Kontaktinformation:
Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, telefon: 23 40 92 00

Del dette :
Share

8. marts: En skam-plet på mange kommuner

I 2014 er der stadig åbenlys diskrimination af kvinder i Danmark. En række danske kommuner nægter fortsat at forlænge unge elevers uddannelsesaftaler, når de bliver gravide. Gravide elever stilles dermed dårligere end andre gravide på arbejdsmarkedet.

”Det er en grim og ubehagelig skam-plet på mange kommuner. I bund og grund er det usselt, at man ikke vil stille kvinder, der bliver gravide, lige,” mener forbundssekretær Nanna Højlund fra FOA i anledning af, at det i dag er kvindernes internationale kampdag.

En række kommuner har ændret deres politik på feltet, senest Brøndby og København, men KL forsvarer fortsat kommunernes ret til ikke at forlænge uddannelsesaftalen ved elevers graviditet og har nægtet at anerkende, at man krænker ligebehandlingsloven.

”KL er ude i et højt og akademisk skoleridt. Men det ændrer ikke hverdagen en tøddel for de unge kvinder, som juristeriet går ud over. KL-holdningen giver først og fremmest usikkerhed hos unge gravide, som ikke ved hvor og hvornår, de kan komme tilbage i deres uddannelsesforløb. Det giver i nogle tilfælde også et økonomisk smæk til de gravide i de tilfælde, hvor elevlønnen er højere end barselsdagpengene. Og det stiller uomtvisteligt de gravide i en ny situation, der er klart mere utryg – blot fordi de har valgt at blive gravid,” siger Nanna Højlund.

FOA har aktuelt cirka 30 sager mod kommuner, der ikke vil forlænge elevers uddannelsesaftaler. Også andre fagforbund har sager.

”Det er absurd, at man skal tale om sådanne sager den 8. marts 2014. For ti år havde vi ikke sådanne sager. Dengang kunne kommunerne godt se, hvad der var ret og rimelighed,” mener Nanna Højlund.

Kontaktinformation:
Forbundssekretær Nanna Højlund, FOA

Del dette :
Share