Tag-arkiv: Hjemmepleje

Endnu en konkurs i hjemmeplejen: Der tegner sig et trist mønster

Listen over konkurser i hjemmeplejen blev i dag 328 borgere længere, da det private hjemmeplejefirma IMS Service i Frederikshavn gik konkurs.

Nordjylland er ramt af en ny pleje-konkurs. Og igen sker det lige op til en weekend, hvor situationen for plejekrævende ældre kan være særlig kritisk.

Det private hjemmeplejefirma IMS Service har indgivet konkursbegæring til retten i Hjørring. Dermed er 328 borgere i Frederikshavn Kommune kastet ud i den traditionelle usikkerhed om de får deres hjemmehjælp eller ej.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Konkursbølge kan undgås

Konkursbølgen i plejesektoren kan undgås, hvis der indføres håndfaste krav til virksomhedernes økonomiske polstring, før de får tilladelse til at udøve pleje og omsorg over for ældre. Det mener FOA.

Lige op til weekenden gik firmaet Tryghedsplejen konkurs. Og i sidste uge var det det store nordsjællandske firma Bonderosen, der krakkede. Alle økonomiske alarmklokker har ringet i månedsvis i selskaberne, men der eksisterer ingen krav om et økonomisk fundament for virksomhederne, så der er sikkerhed for blandt andet løn, pension, skat og moms.
Læs resten

Del dette :
Share

Plejekonkurs igen: Tryghedsplejen giver op i 11 kommuner

Det private pleje- og hjemmehjælpsfirma Tryghedsplejen, der yder hjemmehjælp i 11 kommuner, går nu også konkurs. Konkursen sker på det værst tænkelige tidspunkt: Lige op til en weekend, hvor mange ældre er afhængige af deres hjemmehjælp. Den følger samtidig i hælene på konkursen i firmaet Bonderosen i Nordsjælland tidligere på ugen.

Konkursen berører ældre i Assens, Odense, Ballerup Rødovre, Albertslund, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Køge, Lejre og Roskilde kommuner.
Læs resten

Del dette :
Share

Plejepersonale: Mangel på tid rammer demente

Der afsættes sjældent tilstrækkelig tid til pleje og omsorg af demente borgere. Det siger de ansatte i ældreplejen i en ny undersøgelse fra FOA.

Det kræver tid, ro og rutiner at hjælpe demente borgere, hvad enten det er i borgerens eget hjem eller på et plejecenter.

Men tid er der alt for lidt af. 6 ud af 10 social- og sundhedsmedarbejdere siger i en ny undersøgelse fra FOA, at der er blevet mindre tid til at tage sig af demente borgere i løbet af de sidste to år. De oplever samtidig, at den tid, som de demente bliver visiteret til, ikke er tilstrækkelig. En ud af tre siger i undersøgelsen, at der hos ingen eller næsten ingen demente borgere er afsat tilstrækkelig med tid.

“Der kommer stadig flere demente borgere både i hjemmeplejen og på plejecentrene, og det kræver ekstra tid. Men jeg hører desværre om alt for mange situationer, hvor der ikke er regnet den ekstra tid med til uforudsete ting, som der er brug for, når man har med demente borgere at gøre,” siger Karen Stæhr, der er formand for FOAs social- og sundhedssektor.

Plejepersonalet føler sig ellers godt nok klædt på til at varetage opgaven med de demente. Det siger hele 85 procent i undersøgelsen.

“Det er godt at vide, at uddannelse, kurser og erfaring gør, at medarbejderne føler sig godt rustet. Men det hænger jo slet ikke sammen, hvis politikerne ikke sikrer, at rammerne om arbejdet er gode nok. Vi må væk fra tankegangen om, at alle borgeres hjælp kan sættes ind i et regneark,” siger Karen Stæhr.

Mere end hver fjerde social- og sundhedsmedarbejder siger i undersøgelsen, at de flere gange om ugen må undlade at udføre en opgave som fx hjælp til toiletbesøg, bleskift, hjælp til at spise eller hjælp til påklædning, fordi den demente modsætter sig hjælpen. Og sammenhængen til den manglende tid er klar.

Oplever man at have tilstrækkelig tid hos næsten alle demente, så er risikoen for, at man må undlade at udføre nogle opgaver markant mindre, end hvis man ikke har tilstrækkelig med tid.

“Jeg synes, at det er både uetisk og uværdigt, at det er mangel på tid, der tvinger personalet til at undlade at hjælpe demente borgere med helt afgørende basal pleje. Der skal afsættes tid til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og kendskab til hver enkelt borger, så de kan hjælpe, selvom den demente modsætter sig. Det bliver politikerne nødt til at forholde sig til og ikke undskylde besparelser med, at de ældre bliver friskere. For selvom nogle ældre bliver friskere, så bliver stadig flere demente,” siger Karen Stæhr.

FOA har sammen med Alzheimerforeningen, Ældresagen og PenSam indgået en Demensalliance og sætter ved et Demenstopmøde i dag og i morgen fokus på, hvordan samfundet kan forbedre indsatsen for det stigende antal demente.

FOAs undersøgelse er fortaget i perioden 11.- 22. september blandt 757 social- og sundhedsmedarbejdere, der til hverdag arbejder med demente.

Kontaktinformation:
Karen Stæhr, Sektorformand, FOA

Del dette :
Share

FOA: Skal vi acceptere en harpun som forsvarsvåben på bosteder?

Der er positive meldinger fra regeringen i forhold til en national handlingsplan mod vold på psykiatriske bosteder, døgninstitutioner og hjemmeplejen. Som en del af det skal vi også diskutere, at forsvarsvåben er dagligdag på et sted som Saxenhøj, mener FOA.

Der kan være mange gode grunde til at have en harpun, en kniv eller et boldtræ på sit private værelse.

Men det er en uacceptabel forklaring, at beboerne på Saxenhøj skal have dem, fordi de er bange og gerne vil kunne forsvare sig. Det mener sektorformand i FOA, Karen Stæhr.

”Desværre er det en virkelighed, man kan læse om i Arbejdstilsynets dokumenter om Saxenhøj-sagen. Noget skyldes givet reglerne, der er på området. Derfor mener vi, at der er behov for en diskussion af både praksis og lovgivningen,” siger Karen Stæhr.

Hun understreger, at der i høj grad er behov for en national handlingsplan mod vold og trusler og for et bedre samspil mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Vi er også nødt til at tale om, hvad man skal tillade i forhold til våben på et sted som Saxenhøj, siger Karen Stæhr.

Ifølge FOA’s aktindsigt i Arbejdstilsynets dokumenter om Saxenhøj, oplyser ledelsen, ”at beboergruppen i høj grad består af utrygge og angste mennesker, der vil beskytte sig mod omverdenen. Af den årsag har flere beboere våben og våbenlignende genstande som knive, boldtræer, barberblade, harpuner mv. på værelserne.”

FOA er bekymret over, at der fra ledelsens side synes at være en meget udstrakt accept af våben på beboernes værelser. Som reglerne er i dag, kan ledelsen ikke gøre særligt meget ved, at almindelige beboere har våben og våbenlignende genstande på værelserne, fordi værelserne anses for beboernes private hjem med tilhørende rettigheder.

”Men et forsorgshjem som Saxenhøj er alt andet end et normalt hjem. Og privatlivets ukrænkelighed må aldrig gå bevidstløst foran beboernes og de ansattes ret til at færdes i et våbenfrit miljø, mener Karen Stæhr.

”Som politiker må man også spørge sig selv om, om det er rimeligt, at folk skal have lov til at have en harpun på værelset for at beskytte sig selv,” siger Karen Stæhr og fortsætter:

”Vi tror ikke på et rigidt forbud mod en brødkniv til at skære brød eller et boldtræ, så man kan spille rundbold. Men det er indlysende forkert at skulle acceptere en harpun, et boldtræ og en kniv, når deres eneste formål beskrives i forhold til at forsvare sig selv,” siger Karen Stæhr.

Kontaktinformation:
Karen Stæhr, Sektorformand, FOA

Del dette :
Share

Mindre tids-tyranni i hjemmeplejen

I flere kommuner kan medarbejderne i hjemmeplejen nu slippe for at registrere tidsforbruget ved hvert enkelt besøg. Glædeligt, mener FOA.

Tjek ind når du kommer, og tjek ud når du går. Den situation slipper stadig flere ansatte i hjemmeplejen for. I 2007 skulle 40 procent af FOAs medlemmer registrere tidsforbruget ved hvert enkelt besøg i hjemmeplejen. I dag gælder det kun for 21 procent. Det går den rigtige vej, mener Karen Stæhr, som er formand for FOAs social- og sundhedssektor.

“Det ser ud til, at flere og flere kommuner nu endelig ser fornuften i det, som FOA har sagt i flere år. Nemlig at kommunerne skal lade medarbejderne i ældreplejen smide stopuret og i stedet give plads til, at personalet kan bruge deres faglighed,” siger Karen Stæhr.

Det er ikke kun personalet, der melder om mindre tidsregistrering. De kommunale ældrechefer bekræfter faldet i tidsregistreringerne i en rundspørge, som FOA har foretaget.

Nogle kommuner er desuden gået væk fra at opmåle alle ydelser til de ældre i et bestemt antal minutter pr. ydelse. Knapt halvdelen af kommunerne tildeler i stedet de ældre ydelserne i form af “pakker”.

“Når alle ydelser til de ældre ikke er målt op i 5 minutter til støttestrømper og 2 minutter til medicingivning, bliver det op til medarbejderne at vurdere, hvor lang tid de har til de enkelte opgaver. Derfor er det afgørende, at både politikere og ledelsen viser tillid til, at medarbejderne med deres faglighed og kompetencer i samarbejde med borgeren kan tilrettelægge hjælpen,” siger Karen Stæhr.

Der er dog stadig kommuner, der fortsat måler alt i minutter og også registrerer alt ned til mindste detalje.

“Kommunerne burde indgå samarbejde og vidensdele på tværs af kommunegrænser, så de kommuner, der hænger fast i registrering, kan lære og komme videre til gavn for både medarbejdere og borgere,” siger Karen Stæhr.

Kontaktinformation:
Sektorformand Karen Stæhr, FOA

Del dette :
Share