Tag-arkiv: Dagpenge

FOA om dagpenge: Tre skridt frem – og tre tilbage

Der er forbedringer, og de fortjener roser. Men der er også store tidsler i dagpengekommissionens nye rapport, og de bør fjernes hurtigst muligt. Sådan konkluderer FOA på baggrund af de nye anbefalinger fra dagpengekommissionen.

”Det er svært entydigt at glæde sig over forslagene til forbedringer, for der er igen nye forringelser – først og fremmest forslaget om at de ledige igen-igen skal betale for politikernes fadæser i 2010. Denne gang sker det med forslaget om indførelse af karensdage, der risikerer at koste den enkelte ledige over 6.600 kroner om året,” siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.
Læs resten

Del dette :
Share

FOA: Kontanthjælpen er udhulet – gør ikke det samme med dagpengene

Ny rapport fra Rockwool Fonden viser, at kontanthjælpen støt er blevet mindre værd gennem de sidste 25 år, og at det er blevet sværere at komme ud af systemet. FOA advarer mod også at udhule dagpengesystemet.

I 1988 fik en enlig på kontanthjælp 38 % af gennemsnitslønnen udbetalt, i 2012 var det faldet til lige under en tredjedel. Det viser en ny stor undersøgelse fra Rockwool Fonden. Samtidig bliver flere og flere hængende på kontanthjælpen, når de først er endt på ydelsen, og der er også over årene blevet flere fattige blandt modtagerne af kontanthjælp.
Læs resten

Del dette :
Share

Konservativ jagt på arbejdsløse vil ramme FOA-medlemmer hårdt

De Konservative har i dag tonet rent flag – der skal loft over kontanthjælpen, og der skal ”fordomsfrit” diskuteres, hvor små dagpengene skal være efter valget. Det vil kun give flere fattige, både blandt danskere med og uden arbejde, mener FOA

Minimum 3000 kroners forskel på et lavt lønnet job og kontanthjælpen og maksimalt 80 procent af lønnen i dagpenge. Sådan lyder forslagene fra de Konservative i flere medier i dag, men forslagene har en voldsom social slagside. De vil ramme de lavestlønnede både på overførselsindkomsterne, hvis de bliver arbejdsløse, og med tiden også på deres løn, hvis de er i arbejde.
Læs resten

Del dette :
Share

#dagpengeløsningnu

41.000 er eller står til at falde ud af dagpengesystemet. Et katastrofalt tal og langt over regeringens udregninger. Tusindvis af arbejdsløse er blevet skubbet ud af a-kassesystemet med store personlige konsekvenser. Forældre mister deres indkomstgrundlag. Folk går fra hus og hjem. Og det vil fortsætte.

Regeringens fejlberegning er dokumenteret, og flere politikere begynder at anerkende problemet.

  • Regeringen må sikre dem, der er faldet ud, en anstændig behandling straks.
  • Retten til dagpenge skal igen kunne optjenes efter 6 måneders arbejde i stedet for det år, som reformen har medført.
  • Den gensidige forsørgerpligt skal fjernes

Det anbefales at flest mulige – hurtigst muligt tilslutter sig:
http://www.dagpengeløsning.nu

Del dette :
Share

FOA: Stærkt signal om uddannelse

Regeringen sender et stærkt signal om, at der skal satses på uddannelses af de ufaglærte. Det mener FOA, der dog står uforstående over for, at det skal ske på en forringet dagpengesats.

Regeringen vil med sit beskæftigelsespolitiske udspil sikre en mere individuel tilgang til lediges muligheder, herunder to års uddannelse til ufaglærte ledige. En grundide, som FOA bakker op om.

”De ufaglærte fylder mest i ledighedskøen, og derfor giver det god mening at gøre op med bevidstløs aktivering og i stedet sikre uddannelse til netop denne gruppe fra ledighedens begyndelse,” siger Mona Striib, der er næstformand i FOA.

Hun ærgrer sig dog over forslaget om, at det skal ske på 80 procent af dagpengesatsen.

”Dagpengesystemet er jo tænkt som et forsørgelsesgrundlag til mennesker, der har mistet deres arbejde. Derfor er det dybt problematisk at skære satsen ned til 80 procent af dagpengesatsen til mennesker, der hidtil har stået bagerst i uddannelseskøen,” siger Mona Striib, der også gerne havde set, at de lediges ret til en uddannelse var blevet en del af udspillet.

FOA beklager, at udspillet bl.a. gør jobrotationsordningen ringere, end den er i dag.

”Hvis målet om at sikre, at færre falder ud af dagpengesystemet, som oprindeligt var udgangspunktet, nås, kræver det, at alle virksomme redskaber tages i brug. Derfor haster det også alvorligt med at få kigget på genoptjeningsmulighederne både i forhold til krav om timer og på hvilken måde, dagpengene kan genoptjenes,” siger Mona Striib.

FOA glæder sig over, at a-kassernes rolle er klart defineret og glæder sig til et godt samarbejde mellem a-kassen og jobcentrene.

”Vores undersøgelser viser, at FOAs medlemmer foretrækker at komme i a-kassen i stedet for i jobcenteret i starten af deres ledighed. I a-kassen oplever de, at man i højere grad kender deres faglige område, og derfor bedre kan hjælpe dem videre,” siger Mona Striib.

Kontaktinformation:
Mona Striib, Næstformand, FOA

Del dette :
Share