cirkus
Ingen taburet til det Danske Folkeparti
Først var statsfilisteren ude at erklære at der ikke var plads til bogstavet O i Bogstavkombinationen for den kommende borgerlige regering – igen.
Nu har den konservative formand så været ude med nogenlunde den samme smøre, som sidste gang – DFs indflydelse skal bekæmpes og begrænses.
Vi ved ganske udemærket godt at hvis VK kan undgå at dele magten med O, så gør de det. O er for dem et nødvendigt onde – noget der giver dem muligheden for at indføre de indgreb der er nødvendige for at få nedlagt det, de betragter som den socialdemokratiske velfærdsstat.
Det gode er så at O, næsten desperat, er klar til at sælge ud af hvad som helst for at opnå den indflydelse og renhedsfaktor, der kvalificerer dem til en plads i regeringen – og deres vælgere følger blindt med – for de får jo noget for det.
Men Lars&Lars – i ved ganske godt at så længe at O har den vare som i hungrer efter. Nemlig de lidt over tyve mandater, som i har behov for – for at kunne få nedlagt det, i betragter som den socialdemokratiske velfærdsstat. Så hænger i på bavianen og det ved O lige så vel som jer selv.
Dette er tilsyneladende et tilbagevendene cirkus i forbindelse med hver evige eneste valgkamp. Statsfilisteren siger at O ikke har nogen plads i en fremtidig borgerlig regering og den konservative formand bakker op og går endnu et skridt videre ved at slå sig op på at ville begrænse O’s indflydelse.
Derefter svarer O : “Det skal vi nok selv bestemme” og i sidste ende ender det med at O kommer til at stå udenfor – til gengæld for at kunne kontrollerere de fleste af regeringens handlinger.
For til syvende og sidst er de nødt til hver især at finde sig i de andre, selvom det eneste der i sidste ende binder dem sammen er hungren efter magt.
Dermed ikke sagt at VK ikke får ting igennem, da de ganske godt ved at O i realiteten aldrig kunne finde på at vælte en borgerlig regering, selvom det i sagen omkring B103 var ganske tæt på – Regeringen var rent faktisk i mindretal – da de af hensyn til et de-facto monopol gjorde sit bedste for at spænde ben for brugen frie formater i det offentlige.
Denne gang er det dog lidt anderledes – skulle man da mene. Da O har leveret mandaterne til VKs våde drøm. Tilintetgørelsen af et af de største tilbageblevne symboler på den socialdemokratiske velfærdsstat – nemlig efterlønnen og som i stor udstrækning rammer deres egne vælgere.
Men mon ikke at det efter et eventuelt successfuldt valgt atter ville være business-as-usual. Men alligevel skal vi hver gang trækkes igennem det samme tåbelige cirkus.