Samfund
Fedtegrevens fest
Det er en besynderlig dag. Egentlig en herlig forårsdag, hvor solen skinner og fuglene synger.
Samtidigt er der dog mørke skyer der truer, ganske godt illustreret af dagens indslag på TV2-News.
Vækstpakken er ved at blive forhandlet på plads og skal give de hårdt trængte arbejdsgivere livets kys.
At de selvsamme arbejdsgivere aldrig har haft så mange penge i tegnedrengen, udbetaler store udbytter til aktionærer, stadig flytter produktion til udlandet og stadig hyler op om livets uretfærdighed overfor deres civilisationslivgivende virke.
Ude foran lokalerne tonede sejrherrerne frem, en fedtet storgrinende Løkke, der ikke kan ligge skjul på at det er ham der svinger taktstokken, samt at han når han efter valget selv rykker ind i statsministeriet, vil han gå endnu længere i kampen imod lønmodtageren, deres rettigheder, og den socialdemokratiske velfærdsstat.
Ved siden af stod den konservative formand og udviste tydelig irritation over denne arrogance og forhåbentlig også bekymring over de befolkningsgruppers vilkår, der bliver slagtet for at financiere AP Møllers skattenedsættelser.
Bagerst sås Tulle fra husmorfacisterne, der ganske tydeligt ikke var en del af de godes selskab. Som den grimme vagthund, der bliver lukket ned i kælderen når der kommer gæster.
Det er ganske tydeligt at der arrogant bliver satset på en ren VK regering, eller måske en ren V regering, hvis de små ikke kommer over spærregrænsen.
Dette er dog uden betydning i øjeblikket – selvom det ser til at at den siddende regering bliver revet rundt i manegen, da de har skrevet finanspolitikken af fra samme bog som de borgerlige, der solidt er placeret tredje nederst i en stor bunke bøger på lærer Merckels bord.
Og dem der kommer til at betale er dem der har mindst at give af. Dem der kommer til at betale er dem der er lettest at vælge. Dem der rammes er dem der er nederst. Dem der rammes er dem der er svagest.
Hvis et samfund skal måles på den måde de svageste behandles – hvordan kan dette land så undgå at dumpe.
Nultolerance
Vores højt elskede politikere slår på tromme for nultolerance -
Nultolerance overfor unge der ikke tager en uddannelse,
Nultolerance overfor unge der ikke tager en uddannelse hurtigt nok,
Nultolerance overfor unge der ikke bliver færdige hurtigt nok,
Nultolerance overfor udlændinge på kontanthjælp der ikke lærer dansk, hurtigt nok
Nultolerance overfor syge
Nultolerance overfor arbejdsløse
Nultolerance overfor handikappede
Nultolerance overfor ældre
Nultolerance overfor dem der ikke arbejder længe og hårdt nok ifølge den økonomiske model
Der mangler helt -
Nultolerance overfor inkompetente politikere,
Nultolerance overfor politikere der er i lommen på deres økonomiske velgører,
Nultolerance overfor politikere der er i lommen på erhvervslivets lobbyister,
Nultolerance overfor politikere der lader sig drive rundt i manegen af embedsmandsværket,
Nultolerance overfor politikere der kravler så langt ned i en økonomisk model at de fuldstændigt mister forbindelsen med virkeligheden,
Nultolerance overfor politikere der lader deres vælgere i stikken,
Nultolerance overfor politikere der ikke forstår at de arbejder for alle danskere,
Nultolerance overfor politikere der vender hele det danske samfund på hovedet, for at kunne implementere kravene fra EUs Finanspagt,
Nultolerance overfor politikere der ikke respekterer de danske forbehold,
Nultolerance overfor politikere der ser det som deres levebrød at splitte det danske folk, når de burde samle.
Nultolerance….
Dobbelt nultolerance …
Farseret juletræ
Jeg blev ganske imponeret idag, over dagens indspark til juletræsfarcen i Kokkedal af Ekstra Hadet. Eller rettere de kommentarar som nationen kom med til artiklen.
For med undtagelse af et par enkelte paphoveder der sad med den ellers sædvanlige “religiøse”/nationalistiske agenda – var det rent faktisk ganske velovervejet, hvad havde at sige.
For det er basalt set, hverken en nationalistisk eller religiøs konflikt. Opportunistiske politikere har forsøgt at gære det til en national værdikamp – har som jeg ser det spildt ministerens tid og har forlangt dennes indgriben og dermed har indirekte forlangt lovgivning omkring juletræer.
Heldigvis ser det ud til at dø ud, omend en populistisk borgmester nu har forsøgt at score et par billige point ved at forsøge at påvirke bestyrelsen i boligforeningen igennem medierne, på trods af at han bedyrer at han 100% går ind for beboerdemokrati. Ja, jeg skriver heldigvis for det er en krisetid, hvor politikere burde udvise ansvarlighed over for landet og borgerne og ikke kun spekulere i egen mandatgevinst. Istedet for at splitte befolkningen burde de samle befolkningen.
Selve sagen i Kokkedal er et ganske tidstypisk billede af landets boligforeninger og den krise som det danske nærdemokrati er inde i.
For det er mere reglen end undtagelsen at foreningernes beboere ikke rigtigt føler trang til at deltage i arbejdet. Med det resultat at det gerne er en lille indspist klike der står for hele arbejdet og har således sjældent en chance for på ordentlig vis at repræsentere og afspejle beboersammensætningen og kan yderligere have problemer med, eller intet ønske om, at arbejde for alles interesser.
I min egen boligforening blev der, i forbindelse med en afstemning, ved det sidste beboermøde – talt 76 for og 74 imod. Da hvert lejemål har to stemmer og de otte er bestyrelsesmedlemmer, giver det omkring de 67 lejemål, der dukkede op. Når man tager i betragtning at der er omkring de 448 lejemål i afdelingen er det ikke ligefrem et imponerende fremmøde.
Ovenikøbet skete der det at en tredjedel, gående imod halvdelen udvandrede efter afstemningerne og dermed manglede da der skulle vælges repræsentanter til bestyrelsen.
Dermed er vi ved at være derhenne at det ikke bare begynder at blive et praktisk, men også et demokratisk problem. Udfra det jeg har hørt fra andre i min omgangskreds, er dette problem, enten i større eller mindre grad eksisterende i flertallet af landets boligforeninger.
Før det kan blive bedre, bliver vi altså igen nødt til at få medlemmerne af disse små fællesskaber, til at holde op med bare at være forbrugere og til igen at være samfundsborgere.
Jeg har ikke turdet kigge forbi Net Nationen igen senere på dagen, da jeg gerne vil bevare – bare et enkelt sympatisk minde om stedet.
Demonstration – Folketingets åbning – 2. Oktober for Velfærd og tryghed !
Vi går på gaden d. 2. Oktober kl. 16:00, på Rådhuspladsen i København, under overskriften: “Ja til velfærd og tryghed – Nej til forringelser og nedskæringer”
Derefter går vi mod Christiansborg – ankomst kl. 17.00
Demonstration 2. Oktober kl. 16:00 på Rådhuspladsen:
- Stop dagpengeforringelserne
- Praktikpladser til alle
- Ingen forringelser af fleksjob og førtidspension
- Ordentlig levevilkår til alle på SU og kontanthjælp
- Kort sagt – En solidarisk finanslov
Demonstration – Folketingets åbning – 2. Oktober for Velfærd og tryghed !
A sidder her bag æ’ gardiner.
Nogle gange er der folk der stikker næsen frem, selvom de kan være ganske sikre på at deres fremtræden vil pirre “de retskafne” som et kobbel sultne hunde.
Det er med tiden blevet sådan at, de “de retskafne” ikke bare består af vore folkekjære politikere, men også medierne der meget velvilligt hiver de formastelige igennem en hysterisk mediestorm og det med en tone der ikke bare skal sørge for at folk ligger ned – nej de skal destrueres totalt og jo nemmere et offer, jo værre behandling – Der skal statueres et eksempel.
Der er ligefrem politikere, ja man kunne næsten sige hele partier, der har gjort dette til noget nær en levevej – under dækning af “bare at kalde en spade for en spade”. Problemet er at det legitimerer mere ekstreme holdninger iblandt befolkningen.
For eksempel har BT, på baggrund af Simon Emil Ammitzbølls lettere uheldige kommentar om sterilisation af arbejdsløse, kørt sin egen lille uvidenskabelige og skæve rundspørge med spørgsmålet : “Bør det være muligt for samfundet at sterilisere personer efter en grundig sagsbehandling?” – der har givet resultatet :
45% – Ja
55% – Nej
Dette kan meget let udlægges som at der er ved at blive oparbejdet en vis opbakning for social hygiejne i Danmark. Er du arbejdsløs, tager vi pengene og støtten fra dig og er du på kontanthjælp, steriliserer samfundet dig.
Det der førhen var samfundssatire – udstillet i filmen “Hvordan vi slipper af med de andre” og længe før det De Nattergales nummer “Kaffe” – er idag ved at være en mere og almindelig holdning i befolkningen.
Bevidst strategi
Man får efterhånden det indtryk at det fra politikernes side, indgår i en bevidst strategi, hvis formål ikke bare er at skræmme andre fra at stå frem. Derimod generaliseres tilfældet oftere og oftere og gøres ikke bare til et symbol for en hel befolkningsgruppe, men bruges som alibi for at indføre yderligere stramninger og beskæringer overfor den pågældende gruppe.
Det er et stigende demokratisk problem, at medlemmer fra de lavere klasser skræmmes til tavshed. Det er en situation vi som samfund tidligere har været i og først i 70’erne rigtigt kravlede ud af.
Her er den såkaldte Carina-affære et skræmmende eksempel, da det blev benyttet til at legitimere de meget usympatiske dele af dette års såkaldte skattereform, det vil primært sige den del der financierer skattelettelserne – det man kan kalde en omvendt Robin Hood. Det er i sig selv ikke et problem at overførselsindkomsterne følger inflationen. Problemet er at afgifter og ikke mindst priser iikke gør – hvilket over nogle år resulterer i en betydelig nedgang af købekraften hos en stor del af befolkningen.
Andre tilfælde er sådan noget som loven om tålt ophold, også kendt som tuneserloven og loven om administrativ udvisning, hvor sidstnævnte reelt sætter retssystemet og dermed retsstaten ud af spil.
Lenin sagde engang noget i retning af “En løgn der bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange bliver til sidst husket som sandheden”. Dette er hos den ellers hysterisk kommunistforskrækkede højrefløj blevet noget af et mantra – der har resulteret i en betydelig stigmatisering af samfundets nederste klasser. Det sker ofte ved brug af slagord og ultimative sandheder, som meget politisk kommunikation idag kører på. Ja, vi kan vel alle nikke genkendende til fraser som : ”Det skal kunne betale sig at arbejde” og ”Der findes ingen fattige i Danmark”.
Dette har dannet myterne om den dovne arbejdsløse, der får mere ud af intet at lave, end “Hårdtarbejdende lønmodtagere. Dem der står tidligt op, smører leverpostejsmadder, afleverer ungerne og tager på arbejde. “. Ligeledes forsøger visse dele af højrefløjen at sælge ideen om at der i virkeligheden er nok arbejde – folk gider bare ikke arbejde.
For sandheden er den at grunden til at arbejdsløshedskøerne idag er kilometerlange er at hele verden er indhyllet i en menneskeskabt økonomisk krise og her i europa – slår især den europæiske højrefløj på tromme for, at spare sig ud af problemerne og forlade sig på trickle-down economics. Det der i 80’erne også kaldtes reaganomics eller voodo-økonomi (George Bush Sr.) og ultra-ultra-kort kan koges ned til “Hvis det regner på præsten, drypper det på degnen” – igennem betydelige skattelettelser finansieret via offentlige besparelser.
Reagan-årene viste dog at selvom det regnede i stride strømme på præsten, blev degnen kun ramt af meget få dråber og samfundsmæssigt kan denne økonomiske doktrin siges at være fejlet.
Der er simpelthen ikke jobs til folk – hvor meget folk så end gerne vil arbejde. Denne kendsgerning lyder bare ikke særligt godt rent politisk og som altid er det den svage part der bliver gjort til syndebukke. I dette tilfælde dem der er blevet kastet ud i arbejdsløsheden og de eksempler der statueres plukkes iblandt de svageste af de svageste.
Derfor er det forfriskende at der engang imellem dukker folk som Robert Nielsen op – der ikke lader sig kyse af et kobbel ulve, som trodser vejguderne – der får leveret sit budskab på trods af den politiske støj og som oven i købet ser ud til at komme ud på toppen.
Wikipedia om arbejdsløshed:
Arbejdsløshed opstår, når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen på et ureguleret marked. Da der sjældent er tale om uspecificeret arbejdskraft, drejer arbejdsløsheden sig i virkeligheden oftest om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte kvalifikationer eller kompetencer. Af samme grund kan der let findes arbejdsløshed indenfor et erhverv, mens der er mangel på arbejdskraft i et andet. Det skaber de såkaldte flaskehalsproblemer, som man søger at løse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet, dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem, så de opfylder de kvalifikationer, der efterspørges. Pr. 30. august 2012 er der 165.700 arbejdsløse danskere.
De Nattergale : Kaffe (De Nattergale/Dan Schlosser)
Sikke en voldsom trængsel og ballade
Sikke dog en ballade der præger sendefladen. Et af de få løfter fra valget som regeringen, med vold og magt, har tænkt sig at holde – er indførelsen af topskattelettelser.
Personligt har jeg ikke noget problem med indførelsen af skattelettelser, men kun hvis der er råd til det.
Hvis man skal køre den nederste del af samfundet igennem en grønthøster, benytte bizarre uigennemskuelige modelberegninger og medregne hypotetiske nationale rabatter for at få sit budget til at holde – er det slet ikke i orden. Man forsøger rent faktisk at presse blod ud af granit.
Derudover er der ikke rigtigt nogen studier der viser om topskattelettelser i det hele taget har nogen gavnlig effekt på økonomien – det er en antagelse, presset ind i en økonomisk beregningsmodel.
Rent faktisk viser rundspørger at det er meget tvivlsomt om det vil opmuntre borgerne i dette land til at arbejde mere.
Vi ved altså ikke om det har nogen effekt – vi ved kun at vi reelt ikke har råd til det, da en fin del af finansieringen bliver gennemført ved at tyvstjæle fra de allersvageste.
En tuneser på porten er bedre end ti tunesere på hånden
Jeg faldt i går tilfældigvis over en stribe artikler i medierne, der fortæller at vores nye fremmedminister nu mener at den frikendte “tuneser” nu skal smides på porten.
Det er en yderst besynderlig sag – hvor besynderlighederne for alvor accelerede med at højesteret afviste sagen pga manglende beviser (Blandt andet viste en “skarpladt pistol med ammunition” sig at være en defekt gaspistol – ligeledes var en del af de dokumentoversættelser som PET stod for tvivlsomme) og dem der var blev hemmeligstemplede da ingen åbenbart måtte vide at PET flittigt benytter sig af agenter – Slim Chafra og hans advokat har således aldrig set beviserne, hvilket sandsynligvis har været en betydelig hæmsko i forsvaret.
I det næste trin gik OVK udenom retssystemet og fik, igennem en til formålet oprettet særlov, halvt-næsten-udvist-ham-men-ikke-alligevel – da det viste sig af man af humanitære årsager ikke kunne stritte ham tilbage til hjemlandet. Ialt blev omkring et dusin fanget i dette limbo, men da Slim Chafra var det specifikke mål for særloven blev den i folkemunde døbt “tuneserloven”.
Slim Chafra blev anholdt den 12 februar 2008 og herefter administrativt udvist af Fremmedministeriet – uønsket i Danmark.
Men sagen gik videre og i december sidste år konkluderede Øste landsret at der ende ikke var tilstrækkelige beviser imod Slim Chafra til at han kunne udvises efter udlændingelovens bestemmelser om administrativ udvisning – altså en frikendelse.
Denne dom har absolut ikke gjort forholdet imellem højesteret og nationalisterne i uDansk Folkeparti bedre – der på trods af dommen i Østre landsret har krævet udvisning.
Den nye fremmedminister er åbenbart udset til at være den nye stødpude imellem landets mindretalsregering og deres parlamentariske nationalistiske grundlag – da han nu tilsyneladende bakker helt og fuldt op om kravet om at skide højt og flot på alt andet end deres egen fallerede opportunisme – på deres egen sædvanlige udanske facon.
Man kan tydeligt høre at valgdatoen hastig kommer nærmere og nærmere og nærmere. uDF forsøger desperat og skingert at generobre den position de havde i medierne, indtil den politiske dagsorden og dermed mediefokuset skiftede væk fra 30 gram stof og til mere alvorlige ting – såsom nationens fremtid.
Dette skrigeri er kommet så vidt at 15 af landets største virksomheder nu advarer mod en politisk “debat”, der kun omtaler udlændinge som et problem og derfor kan skræmme højtuddannet arbejdskraft væk.
Snekaos i medierne
Sneen falder trindt om land og som sædvanlig har det fået den offentlige trafik og medierne til at gå fuldstændigt i selvsving. Jeg dog kunne ikke dy mig og for her til aften i blækhuset og sendte en lille besked til redaktionen på TV2News. Herefter besluttede jeg mig for også at offentliggøre den her – god fornøjelse med læsningen.
“Der har i dag næsten ikke været andet end vores voldsomme snekaos, i 19-Nyhederne fyldte det ca 2/3 af sendefladen. Det kom før nyhederne om Nord Koreas angreb på Syd Korea, Dr 1 – havde kl 18.30 først et indslag om danskernes holdning til totur, og så sne kaos, som I slet ikke nævnede i 19.00 Nyhederne. Hvad med de hjemløse der fryser i hjel ? og nu er samlet på Axelborg herberget – en varm seng ? Det ser jeg nu på facebook via et link fra Politiken der bringer det lidt over kl 21. Det kan jeg intet finde om på jeres hjemmeside og søgning på ordet bringer mig til et indlæg fra januar 2010. Men det kan selvfølgelig være, at I har bragt det i de sene Nyheder ?
Min pointe er, at jeg i de foregående dage, men især i dag oplever TV2News, som fylder stort set hele sendefladen med Snekaos, og lader vigtige Nyheder som fx Nord Koreas angreb komme i skyggen, det virker enormt overfladisk, er vi virkelige blevet så egoistiske, at vi Kun kan se vores egen indkørsel med sne og så ikke mere ? at vi vasker vores hænder og vender blikket væk fra andre i nød, for her er der jo så meget sne og det er Så forfærdeligt ? Det håber jeg ikke. Jeg håber, virkelig at det er fordi JEG har været overfladisk og kun set snekaoset og ikke har set andet end det. Jeg er ellers meget meget tilfreds med Tv2 News, og dette er det første indlæg jeg nogensinde har skrevet til en Tv station eller en avis, håber også det bliver det sidste.
Gør nu jeres arbejde godt, vis nu at vi også tænder et lys i sneen for de fattige, de glemte, de bange, unge som gamle……….”
Henvisninger:
Facebook: Herbergene En Varm Seng
Politiken : Herberg råber alarm: Hjemløse er desperate efter hjælp
Politiken : SF kræver ‘overlevelsesgaranti’ for hjemløse
En stor tillykke med de 88 til Anker Jørgensen
Ufaglært lagerarbejder, næstformand og senere formand i den lokale afdeling af Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund, formand for transport-gruppen, formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund og ikke mindst statsminister i tre perioder. Han stod uden hemmeligt nummer i telefonbogen og residerende i sin lejlighed på Borgbjergsvej nr. 1, 3.sal til venstre, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi.
Selv da han var steget til statsministerembedet på landets top, formåede han som få, både før og efter at være på fornavn med landets borgere, vælgere og arbejdere.
13 kamphunde-racer bliver forbudt – Part II
Problemet med blandingshunde, der blev beskrevet i indlægget “13 kamphunde-racer bliver forbudt” er vel egentlig meget nemt at stoppe.
Man skal bare forbyde enhver form for blandingshund. Det skal kun være de racerene hunde, hvor deres blods renhed kan dokumenteres syv generationer tilbage – der skal have retten til at få dansk statsborgerskab og kun hunde der retteligt kan siges at være danske.
Sjovt – nu er vi tilbage ved stofhunden som den eneste på positiv-listen igen. Måske er det bare sådan fremtiden skal se ud – med robothunde. De er jo allerede ved at rykke ind på landets plejehjem.